LEVERING 2-4 HVERDAGE
30 DAGES NEM RETUR
FRI FRAGT V. KØB OVER 499 KR.
LEVERING 2-4 HVERDAGE
30 DAGES NEM RETUR
FRI FRAGT V. KØB OVER 499 KR.
© DK Company Online A/S 2024
Mød Rie Jeldtoft, hun er konstruktør ved Matinique og i flere år, har hun sørget for, at alle pasforme og fit er lige i øjet.
Har du oplevet, at få en prototype retur fra producenten der ikke var som forventet?
Ja, al kommunikation foregår på engelsk og ofte oversættes det via Google Translate hos leverandøren, hvilket kan resultere i misforståelser. Nogle gange sker det, at vi modtager en prøve, der ikke er, som vi troede – men det er nu meget sjovt, og bringer ofte smil frem. For at undgå en masse fejl tager jeg ofte billeder jeg kan sende med mine kommentarer, da det altid er nemmere at forstå end tekst.
Hvad kan du bedst lide ved dit job?
Når vi laver nye styles – men det er også interessant at lave små ændringer i vores NOOS-program. Hvis en allerede kendt blazer trænger til en opdatering, begynder jeg at se på, hvad der trender i øjeblikket og ændrer stylen derefter.
Hvordan konstruerer du et mønster?
Jeg laver mønsteret digitalt, så de altid er ens. Det er vigtigt at kunden aldrig kan mærke forskel på fx en skjorte de allerede kender der bliver lavet i nyt materiale. I de kommende år tror jeg, at vi vil se færre og færre fysiske prøver/prototyper, da mere af processen vil foregå digitalt i 3D for at minimere brugen af tekstil.
Hvad er din rolle som konstruktør ved Matiniques HQ?
Overordnet set sørger jeg for, at alle Matiniques mønstre og konstruktioner er lige i øjet, og at pasformen er kontinuerlig, så kunderne er garanteret den samme pasform sæson efter sæson. Dette gøres i samarbejde med vores designteam. De laver alle kollektioner hvorefter vi sammen finder ud af, hvordan vi ønsker pasformen for hver enkelt style. Alle vores NOOS/basisvarer er næsten de samme år efter år, og ændrer sig sjældent – kun små ændringer laves på disse styles for at holde dem aktuelle. Ved siden af NOOS-kollektionen produceres der mere trend baserede styles der laves alt efter sæsonen. Lige nu introducerer vi fx bredere bukser med pleat, da vi ser dette dominere markedet mere og mere.
Hvordan spotter I nye trends?
Når vi er ude for at spotte trends og få nye ideer, er vi normalt et eller to år foran for at spotte hvad der bliver tendenserne i de kommende sæsoner. I mine fem år hos Matinique har jeg set flere trends komme og gå. For eksempel blev de stramme jeans noget mænd ville have, så vi lagde en masse kræfter i at finde den perfekte pasform – nu er vi så i en tid, hvor alle bukserne bliver bredere. Det bliver spændende at se, hvad der bliver det næste.
Hvordan samarbejder du med designteamet?
Processen er ret enkel, da vores designteam laver alle designs, og jeg laver alle mønstre. Når mønsteret er lavet, kommer sourcing-teamet med kommentarer om tekstilet, kvaliteten, trim osv., og så sendes alle informationer til leverandøren, og de laver os en prototype af stylen. Når vi modtager protoen bliver den fittet på vores in-house fittingmodeller for at se, hvilke ændringer vi skal foretage. Modellens kommentarer til pasformen og tanker om den style de prøver, er også altid en del af processen, og en vigtig del, da vi her får kommentarer fra en potentiel slutforbruger. Processen mod at få det endelige produkt tager normalt 3-4 prøver før stylen går i produktion.